Forside Events Om Løgismose Vin og spiritus Delikatesser Summerbird Køkken og bageri
Nyhedsbrev

Så er der friskkogte Skagen-rejer på Ndr. Toldbod

Op til weekenden får også vi friskkogte Skagen-rejer. Alle, der har fået rejer på Skagen, ved, at rejerne herfra er specielt smagfulde og delikate. Og det er derfor heller ikke kun os danskere, der sætter pris på rejerne fra Skagen. I Sverige er de således en meget stor delikatesse. Server rejerne med vores hjemmelavede kryddermajonaise og lidt citron.

I osteafdelingen kan du smage Løgismoses "husost", fåreost fra Baskerlandet, serveret med gelé af Piment dÆEspelette. Fåreosten fra Baskerlandet var den første ost, vi i tidernes morgen startede med at importere, og osten har derfor altid stået vores hjerter nær med dens blide, delikate og aromatiske smag.

For at skærpe din lyst til påskeæg har vi desuden smagsprøver på Summerbirds hvide vagtelæg fyldt med mørk Gianduja med et diskret strejf af citron.

Nu kan vi også tilbyde vine fra Sydafrika

På utallige opfordringer er Løgismose begyndt at importere vin fra Sydafrika.

Da vores viden om og erfaring med vine herfra hidtil har været begrænset, måtte vi have hjælp ude fra. Og det blev selvfølgelig Thilde Maarbjerg, den eminente restaurantchef på Kong Hans, vi bad om hjælp.

Fra Springfield Estate har hun fundet to fine vine til fornuftige priser: Den hvide Firefinch Sauvignon Blanc, som blandt andet matcher ugens weekendforret Tigerrejer med basilikum, lime, hvidløg og spæde salater med sesam tuile på perfekt vis, og den kraftige rødvin Firefinch "Ripe Red", som er velegnet til retter med gode fyldige saucer.

Ud over disse to har vi også importeret en række af topvinene fra Springfield Estate, samt to vine fra Raats Family Wines - en anden af de førende vingårde i Sydafrika. Vi har både Firefinch Sauvignon Blanc og Firefinch "Ripe Red" fremme på smagebordet på Ndr. Toldbod i weekenden og du finder alle vore nye Sydafrikanske vine såvel i butikken som i webshoppen.

Vi er fortsat til stede i Nimb

Selv om Løgismose desværre har måtte trække sig fra ejerskabet af Nimb i Tivoli, vil vi fortsat være tilstede i den smukke gamle bygning. Butikken driver vi videre frem til juni måned uden at slække på aktiviteterne - prøv f.eks at smutte forbi og smag Summerbirds overdådige romkugler. Husk også, at Løgismose i Nimb har søndagsåbent. Vi vil også fortsat levere produkter til Nimbs restauranter og hotel.

Weekendens menu'er og tapas til to

Den hurtige og gode 3 retters menu

Kyllingesalat med bacon fra Karlsfält, dertil spæde salater
---
Lammegullasch med bagt kartoffelpuré
---
Crème brûlee

Prisen afhænger af vægten

Den ekstravagante 4 retters menu

Tigerrejer med basilikum, lime, hvidløg og spæde salater med sesam tuile
---
Stegt entrecôte, dertil rødbeder med fynsk rygeost og pommes anna
---
Vores ostetallerken: udvalg af oste med tilbehør
---
Valnødde- og chokoladebund med hindbærmousse

Prisen afhænger af vægten

Ugens Tapas til 2

Røget laks med Kong Hans dressing
---
Tigerrejer med blomkålscreme & sprød chorizo
---
Anderillette med figenchutney
---
Auberginekaviar med fyldte oliven
---
Fennikelsalami med løg i balsamico
---
Emmentaler med syltetøj af sorte kirsebær:

Tapas til to koster Kr. 185,-

Til ugens tapas anbefaler vi en flaske Marqués de Velilla Tinto Barrica - Grandes Bodegas 2007 til 69,-
Spar 10% ved køb af både tapaspose og vin.

Sydafrikansk smagekasse i Webshoppen

Søskendeparret Jeanette og Abrie Bruwer, var nogle af de første druedyrkere i Robertson området i Sydafrika, der besluttede selv at tappe og markedsføre deres vine. Og lige side de bad drueopkøberen om at pakke den bærbare sammen, og køre sydpå til Cape Town med uforrettet sag har de ydmygt, men ihærdigt, arbejdet sig frem til en position, som den mest respekterede af de mange Bruwer familier i området, og Springfield Estate rangerer i dag blandt de ypperste i hele Sydafrika.
For Abrie Bruwer handler det om terroir, og om at formidle de bedst mulige druer til vin uden manipulation, og Abries filosofi er befriende jordnær: "Jeg ønsker kun at sælge vin, som jeg er stolt af, og jeg ved at jeg kun får et begrænset antal muligheder for at gøre det i mit liv."

Vi har pakket en kasse med:

2 flasker Firefinch Sauvignon Blanc 2008
2 flasker Firefinch Ripe Red 2006
1 flaske Methode Ancienne Chardonnay 2006
1 flaske Methode Ancienne Cabernet Sauvignon 2003

Smagekassen koster kr. 675,- og du sparer kr. 125,- i forhold til normalprisen.
Husk du kan bestille vinen på nettet og afhente dine vine, når du kommer forbi for at lade dig friste på Ndr. Toldbod.