ANSVARLIGHED
MÆLK MED OMTANKE
Du kan drikke al vores mælk med omtanke for dyr og vores natur. Vores piskefløde og mælk er nemlig økologisk, anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, bærer 3 ud af 3 hjerter i Bedre Dyrevelfærd og tappes i brune kartoner med både ISCC- og FSC-mærket.
LAD JULEN VÆRE HJERTERNES FEST
Julen er hjerternes fest. Sådan ønsker vi det i hvert fald. Mens vi ynder at gøre noget ekstra ud af maden – og alt det imellem – til jul, sætter vores øjede forbrug også glæder og udfordringer i relief.
For mange af vores landbrugsdyr er julen ikke nødvendigvis en fest. Priskrig og jagten på billig på smør, sødmælk og flæskesteg forstærker tendensen til at vælge det billigste – og det er ofte på bekostning af dyrenes trivsel.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse falder antallet af økologiske landbrug for tredje år i træk. Det betyder, at kun en mindre del af danske landbrugsdyr lever under forhold, der giver dem adgang til frisk luft, fri bevægelse og naturligt foder – helt grundlæggende elementer i økologisk produktion.
Når du vælger Løgismose smør, piskefløde eller sødmælk, får du mejeriprodukter mærket med 3 ud af 3 hjerter i det statslige Bedre Dyrevelfærd, det statskontrollerede røde Ø-mærke samt med en anbefaling fra Dyrenes Beskyttelse.
Det koster lidt mere – for landmanden, producenten og i sidste ende for dig som forbruger – at leve op til de standarder. Til gengæld smager flødekaramellerne, risalamanden og vaniljekransene lidt bedre, når du ved, at du bidrager til bedre dyrevelfærd.
Så bliver julens hjertefest ikke kun om pejsen og julebordet, men også et valg med omtanke for de dyr, der bringer gaver til vores maver.
VIGTIGE MILEPÆLE I BÆREDYGTIG OMSTILLING
Arbejdet med dyrevelfærd er en naturlig del af Løgismose.
I 2016 lancerede vi vores mejeriserie med fokus på både dyrevelfærd, naturen og den gode smag. En mejeriserie som både bar det statskontrollerede økologimærke samt var anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Det var lidt af en sensation i dansk detailhandel. I 2021 modtog vores mejeriserie endnu en mærkning og blev med 3 ud af 3 hjerter stemplet som topscorer i den statslige dyrevelfærdsmærkning, Bedre Dyrevelfærd.
Derudover er emballagen en del af de små skridt vi tager i en bæredygtig retning. Vi droppede blandt andet plastskruelåget i 2020, og mælken tappes på brune kartoner, der bærer både ISCC- og FSC-mærket.
3 HJERTER FOR GOD DYREVELFÆRD
Vores mælk bærer 3 ud af 3 hjerter i Fødevarestyrelsen dyrevelfærdsordning – Bedre dyrevelfærd. Det betyder, at køerne har mere plads i staldene om vinteren og kommer på græs hele sommerhalvåret.
EMBALLAGE MED OMTANKE
De brune kartoner til vores mælk har ikke længere plastskruelåg. Kartonerne produceres af træmasse fra de nordiske skove og plastmembranen er lavet af fyrretræsolie – et restprodukt fra papirproduktion. FSC-mærket sikrer, at der ikke fældes mere træ til emballagen, end skoven kan nå at reproducere og at dyr og planteliv beskyttes.
Vi mener, at god dyrevelfærd kan smages, men har du bemærket, at vores økologiske mælk har en særlig god smag? Min. 30% af mælken kommer fra jerseykøer, som har mere fedt og protein i deres mælk, hvilket afspejler sig i en rundere, rigere og ekstra god smag.
ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE
Vidste du, at vores økologiske mejeriserie var den første, som blev anbefalet af Dyrenes Beskyttelse? Og i dag bærer en del af vores oste og smør og syrnede mejeriprodukter også mærket.
Med omtanke for dyr og vores natur
SKRAPPE KRAV TIL DYREVELFÆRD OG MILJØBEVARELSE
For at opnå de tre dyrevelfærdshjerter, stilles der særlige krav langt ud over gældende minimumslovgivning omkring bl.a. græsning, plads og velvære i stalden. Herudover stiller mærkningen fra Dyrenes beskyttelse som noget nyt skrappe krav til landmændenes arbejde med biodiversitet og miljøbevarelse.
Det er krav, der taler ind i vores mangeårige samarbejde med økologiske landmænd og -kvinder. Men også smagen ligger til grund for det økologiske fokus: 30% af mælken stammer nemlig fra økologiske Jersey-køer, som giver en særlig rund smagsprofil.
Læs hele pressemeddelelsen her