VINVIDEN
Beaujolais Nouveau – fejr årets høst
Hvad er bedre end at samles over et glas sprællevende vin, der smager af den franske høst og alt det, som vinbønderne har kæmpet for gennem sæsonen?
Siden Christian Grønlykke åbnede det lille vinudsalg i havnearbejdernes gamle omklædningsrum på Toldboden, har vi fejret frigivelsen af årets Beaujolais Nouveau. Den tredje torsdag i november er det igen tid til at skåle i årets friskeste vin – en fest for den franske vinhøst, der nu er vel i hus.
HVAD ER BEAUJOLAIS NOUVEAU?
Beaujolais Nouveau er årets friske, franske vin, produceret på rekordtid og de sidste mange år frigivet den tredje torsdag i november, så vi alle kan få de første indtryk samtidigt. Den er skabt til at blive nydt ung og frisk, men at den absolut skal være drukket inden årets udgang, er en myte. Beaujolais Nouveau kan sagtens smage dejligt, også når forårssolen begynder at lune
Bestil nu – modtag på dagen
Vil du sikre dig, at den friske vin står klar til årets hyggeligste vinfest? Bestil allerede nu, så sender vi vinen afsted i tide til, at du modtager den præcis torsdag 20. november.
ÅRETS HØST – OG DEN ORANGE NYHED
Efter de store udfordringer i 2024, hvor Beaujolais oplevede et af de laveste høstudbytter i 100 år, ser 2025 mere forjættende ud. Vinbønderne har haft en mere stabil sæson med bedre vejrforhold gennem både forår og sommer, hvilket har givet sundere druer og mindre udfordringer med meldug og råd.
De første rapporter fra regionen tyder på en årgang med god balance mellem friskhed og frugt. Gamay-druen, som er hjertet i al Beaujolais, har modnet fint, og vinbønderne har kunnet plukke på det rette tidspunkt – uden det stress, som prægede høsten året før. Den klassiske maceration og carbonique-metode sikrer som altid, at Beaujolais Nouveau bevarer sin karakteristiske, letdrikkelige stil med masser af friske jordbær og Gamay-druens saftige charme
FOR FØRSTE GANG HOS LØGISMOSE: ORANGE NOUVEAU 2025
Emeric Gaucher, en af vinmagerne hos Duboeuf, har i et par år puslet med en Orange Nouveau, som nu har nået et niveau, der gør, at vi præsenterer den som et lille krydderi til årets Nouveau-fest.
En spændende nyhed i 2025 er introduktionen af en orange version af Beaujolais Nouveau. Druerne kommer fra Languedoc – overvejende Grenache Blanc, men også Viognier og Muscat – og mosten får efter presning lov til at trække farve og fine bitterstoffer fra drueskallerne, inden den forvandles til vin i rustfrit stål. Duft og smag byder på blodappelsin, pink grape og et strejf af kvæde. Saftig og kun let bitter – mere nouveau end orange!
VÆR MED TIL N-DAG
Torsdag 20. november fra kl. 12.00 byder vi i butikken på Nordre Toldbod på smagsprøver på både årets klassiske Beaujolais Nouveau og dens nye orange pendant, glas til gode priser, ristede kastanjer og 25% rabat på alle vine fra Beaujolais! Køb billet, tag en god ven under armen og nyd årets Beaujolais Nouveau ad libitum fra kl.16.30-18.30 samt et kræmmerhus med bagte kastanjer at varme sig på. Pris pr. billet 150,-
VIDSTE DU ...
... at en lang række år årets friske Beaujolais-vine hvert år duellerer mod hinanden, lige inden de frigives til salg?
Det er I'Union des ænologues de France, der siden 2001 har arrangeret smagningen, og det, der startede som en mindre event, er efterhånden blevet en større begivenhed, hvor en jury bestående af flere end 100 fagfolk og journalister på én dag skal uddele det fornemme Médailles d'or Grand prix du Trophée eller Médailles d'or, Médailles d'argent eller bare glemsel til op mod 500 forskellige Beaujolais Nouveau-vine.
Les Vins Georges Duboeuf har naturligvis været med fra starten, og som den eneste producent er Duboeuf alle årene blevet hædret med det fornemme Trophée og guldmedaljer.